Stilhed før stormen…

Mandag morgen – (3 uger til termin) Barselsorlov uden baby er startet og det forekommer mig fortsat for godt til at være sandt, at jeg med god samvittighed i hverdagene kan tage lange bade, kigge på snevejret inde fra varmen, nyde min morgenmad, tulle rundt og nu sidde i sofaen med kakao og tid til at skrive dette…, mit allerførste indlæg i min dagbog!

Dog kan jeg også blive en smule nervøs for at tiden kommer til at virke lang, uden mine kollegaer, mit arbejde og den travle hverdag som jeg er vant til og trives med! Men lige nu vil jeg blot nyde dagen, freden og friheden!

ALLE siger, nyd tiden for dig selv, nyd at du kan sove og slappe af og jeg nikker og svarer, at det vil jeg selvfølgelig gøre! Men sandheden er, at jeg glæder mig til at komme af med maven, generobre min garderobe og min plads på spinningholdet og ikke mindst til at sætte tænderne i en stor rød bøf! Lige nu føler jeg mig mest som en oppustet elefant, der er INTET tøj der sidder godt og ikke en stilling som føles virkelig behagelig hverken at ligge eller sidde i – så det er ikke så nemt at nyde sit store tykke selv.

Jeg er ikke den type der kan meditere og sove middagslur, så for at holde kedsomheden for døren er dagene indtil videre blevet udfyldt med at bage til kæresten (og naboerne – skal ikke være alene hjemme med ti fastelavnsboller resten af ugen), besøge dejlige veninder, spise frokost med en god kollega og læse gode tykke bøger…

20130218-093248.jpg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s