Processen

Tirsdag aften var vi på REBUPLIQUE og se Franz Kafkas’ Processen og det var en lang proces! Jeg kan rigtig godt lide at gå i teatret og sætter pris på et stykke, som efterfølgende kan udløse en god diskussion og som hænger lidt fast i hovedet og det det gør dette stykke bestemt.

Historien handler om Josef K., der en morgen bliver arresteret. Hverken os tilskuere eller den stakkels Josef K., får nogensinde at vide, hvad han bliver anklaget for, eller af hvem og derfor ved man på intet tidspunkt hvad han skulle være skyldig i – det er meget frustrerende og selvfølgelig er det netop én af pointerne ved historien. Men historien får én til at overveje, om hvorvidt det er dommen eller anklagen, der er den sværreste at leve med. Så snart Josef K., bliver anklaget begynder han at miste overblikket og verden kigger skævt til ham, til trods for, at han endnu ikke er dømt. Han kæmper en forgæves kamp mod et system, som han hverken kan se eller gennemskue…

Da jeg efterfølgende søgte lidt på Franz Kafkas’ Processen fandt jeg ud af, at på mere end 100 sprog er adjektivet kafkask det udtryk, der karakteriserer en situation, hvor man er underlagt mægtige og anonyme kræfter, som skalter og valter med én efter forgodtbefindende. (retspolitik.dk)

Og vi kender desværre historien alt for godt fra virkelighedens verden, mennesker bliver fanget i et system, som de ikke har nogen mulighed for at bekæmpe og retfærdighed eksisterer ikke. Man kan nævne jødeforfølgelse under 2. verdenskrig – de blev straffet for en lov de ikke kendte og som kun gjaldt for dem, behandlingen og undertrykkelsen af kvinder, som stadig foregår i mange lande og som betyder, at en kvinde kan blive straffet for at være blevet voldtaget – uh, hader uretfærdighed!

Når jeg i første linje alligevel skrev, at det var en lang proces, så hænger det sammen med, at 105 minutter på en klapstol i REBUPLIQUE og de lange, tunge monologer i stykket ikke passer til temperamentet hos en højgravid rullepølse – og når det så er sagt, gravid eller ej, hvorfor skal man sidde så dårligt i mange teatre?? Det er jo ikke specielt billigt…

20130306-091017.jpg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s