Natten har øjne

Natten har øjne, mine øjne faktisk… Ligger vågen og lytter til min babys vejrtrækning, for han har stadig høj feber (over 39) og han er såååå snottet! Han lyder ærlig talt som en lille gris når han trækker vejret og jeg synes det er skrækkeligt, at han skal have det sådan.

Feberen har siden fredag aften været en yderst ubuden gæst i vores sommerhus og alligevel har han valgt, at blive hele weekenden og mandagen med, magen til uhøflig stodder! Og i selskab med ham, har vi i de sidste tre døgn forsøgt at køle drengen ned, med våde klude, foran fryseren og ude under åben natte himmel og vi har flere gange besøgt vagtlægen i Hjørring. Og det kan godt være jeg bare burde lukke mine to blå og lade vær’ med at være en pjattet løvemor, men det kan jeg altså ikke når evigglad trækker vejret som en forpustet firsårig og har mønstret 40,7 i kropstemperatur (som i øvrigt, ifølge nordjyske læger, er helt normalt – men jeg er en paranoid københavner og lader mig ikke feje af med den slags, når man kan spejle æg på min babys hoved)

Så han ligger nu i smørhullet mellem manden og jeg til Hr. Feber har pakket kufferten og draget videre… Og så kan jeg jo ligeså godt blogge lidt i nattens mulm og mørke, et udtryk der giver en hel del mere mening heroppe i Nordjylland, end hjemme i København, hvor natten altid har øjne..

20130730-025552.jpg

20130730-030011.jpg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s