Party i provinsen

Lørdag aften skulle vi til familie fest. Mandens store fætter og hans kone fyldte 50 og det havde de valgt at fejre med Gud og hver mand… Okay, måske en overdrivelse, men ihvertfald slægtninge i yderste led og venner fra alle livets faser og det er der egentlig heller ikke noget galt i. Personligt er jeg mere til “småt, men godt” og dette var det stik modsatte.

Men jeg valgte at se aftenen som en oplevelse og en mulig bekræftelse eller afkræftelse af mine forudfattede meninger og fordomme om jyske familie fester i forsamlingshuse, langt ude på landet.

Og jeg skal da love for, at det var på landet… Festen blev holdt i et forsamlingshus, af den værste slags, i en flække ved navn Jaungyde. I Jaungyde er der vel en 5-10 huse og absolut intet andet. Selve forsamlingshuset var mørkt og trist og totalt charme forladt, blot et stort lokale med en scene og udsigt til opstablede stole i hjørnet.

Vi havde selvfølgelig junior med og ham måtte jeg amme på en mørk lille trappe, som førte op til scenen. Der sad jeg så, bag et gardin i bulder mørke og til min store ærgelse fuldstændig uden internet dækning, så jeg kunne blot sidde og lytte til selskabet bag gardinet…

Vores lille gut fik sin ilddåb i jysk fest kultur, hvor der synges, klappes og hvines en hel del, men han tog det nu pænt og så kun lettere skræmt ud i ny og næ.

Under middagen konverserede jeg høfligt med mine bordherrer og måtte afværge private spørgsmål, med lettere uhøflige hentydninger såsom, “Var I længe om at blive gravide?, du er jo 33…” Øh…, forventer folk, at jeg svarer på den slags spørgsmål…!

Maden vil jeg undlade at kommentere for meget, den var farveløs og alt tilbehør var sovset godt ind i syrlige dressinger, det fandt jeg en smule sært. Men til min store glæde, var der ovnbagt laks på buffeten og den var ganske fin.

Festens absolut værste punkt, var ved kaffe/kage bordet, hvor jeg til min store forargelse bliver befamlet af en ældre mand. Han står bogstavligtalt og rager mig på røven, imens han fortæller hvordan lysten i en mand kommer, når man ser en lækker røv… Fy for satan en klam gammel gris!! Jeg bad ham om at finde et andet sted at lægge sine hænder. Da jeg gik tilbage til min plads, var jeg rystet og ville ønske, at jeg aldrig var gået op efter kaffe.

Bagefter følte jeg mig faktisk ret så forulempet og dårlig behandlet.

Efter den grumme oplevelse, trak jeg baby kortet og vi pakkede vores ting og forlod det mørke hul og jeg må desværre tilstå, at mine fordomme blev bekræftet på værste vis…

Brugte det meste af hjemturen, til at dele oplevelsen med min mand og ærge mig over, at jeg lod stodderen slippe så let… Men jeg var mundlam i øjeblikket! Blev endnu mere forarget, da jeg senere fandt ud af, at det var fødselarens far!

Burde jeg have klasket ham en? Eller opsøgt ham og fortalt ham, at jeg følte mig krænket af hans ulækre tilbøjeligheder?

I morgen tager vi til Århus og jeg glæder mig til snarlig gensyn med dejlige København på mandag!

Jeg tog af gode grunde ingen billeder til festen, men her er et af junior og jeg inden afgang til fest. Evigglad i fin blå skjorte fra Zara.

20130804-191253.jpg

20130804-191300.jpg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s