Voksenliv

Der er dage hvor det pludselig slår mig, at rollen som mor ikke er en midlertidig rolle, men rent faktisk den vigtigste og sikkert også den største rolle i mit liv nu og for evigt. Denne tanke gør mig som regel rigtig lykkelig, tænk at jeg er så heldig, at se denne lille fantastiske fyr vokse op! Så er der også dage, hvor tanken skræmmer og trætter mig en smule og i mandags var en af de dage.

Jeg havde sovet dårligt og vågnede med kæmpe hovedpine. Lille V er den seneste tid begyndt at vågne et par gange om natten og det er så hårdt med det der natteroderi. Samtidig har han og jeg været alene hele weekenden, da manden har haft en god kammerat på besøg og de havde sig en velfortjent herreweekend. Men weekenden plejer for mig, at indebære lidt ekstra søvn, spinning og lange stunder under den varme bruser. Så mandag startede lidt i underskud uden alt dette.

Vi havde egentlig ikke de store planer og det var vist meget godt, for mine øjne var så trætte at der næsten måtte tandstikker til at holde dem åbne og jeg følte mig klattet og et kig i spejlet bekræftede, at det ikke kun var en følelse – jeg lignede en klat. Dog var der et par ting på dagens to-do liste; junior i bad og indkøb – vi skulle købe ind til aftensmad, både til os og mini. Efter han er begyndt på grød og mos, kræver hans måltider en smule mere planlægning og han kan jo ikke bare spises af med rugbrød eller fuldamning en enkelt dag, fordi hans mor er træt og doven og ligner lort.

Jeg startede med hans bad, fordi jeg var klar over, at ingen af os ville orke det senere på dagen. Han elsker at komme i bad og efterhånden vasker han både sin mor og badeværelset ved samme lejlighed. Det gør det ikke bedre, at han nærmest allerede er vokset ud af sit smarte fleksibad. Efter badet skal han til sin store overraskelse have tøj på og det er i hans verden et frygteligt onde og spild af kostbar tumle tid. Så en del tumult og modstand senere, er han endelig klar til at komme i barnevognen.

Så afsted med os. Den lille ligger godt og lunt i vognen og bruger naturligvis indkøbsturen fornuftigt – han sover, så han kan være frisk og fræk til vi kommer hjem igen og jeg overvejer om jeg mon kan foretage indkøbene med lukkede øjne. Da vi endelig kommer hjem, lister jeg barnevognen på plads og vælger at lade alle indkøb stå under vognen for ikke at vække ham. Kaster mig hen på sofaen og lukker mine øjne… Når lige at falde væk, før den lille fyr igen melder sig klar på leg og ballade! Og lige i dette øjeblik slår tanken mig – dette er voksenliv!

Jeg har ikke noget valg. Jeg SKAL rejse mig fra sofaen, lege med mit barn, vaske hans tøj, kysse ham og forberede hans aftensmåltid, for jeg er hans MOR! Jeg kan ikke tænke pyt, jeg gør det senere eller i morgen…. Nej, jeg skal gøre det NU og jeg skal gøre det i morgen og hver dag i meget lang tid. Det er slut med at snuppe en morfar foran fjernsynet, udskyde indkøb, holde egoistisk sofahygge og alt muligt andet dejligt tidsfordriv. Tænk at det var sådan mine forældre opvartede mig, mens jeg var et lykkeligt lille barn, som blot legede, krævede og grinte dagen lang….

Men jeg gør det gerne – for jeg knus-elsker ham og hver gang han smiler og griner bliver jeg et lykkeligere menneske – men det er først nu jeg for alvor føler ansvaret og voksenlivet ånde mig i nakken!

Mor er den bedste i verden…. ikk?!

Et billede af min lækre krudtugle og så lige et af min egen ‘verdens bedste mor’ og lille V.

20130821-084511.jpg

20130821-084518.jpg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s