Ud af osteklokken

Nu varer det altså ikke længe, før jeg skal ud af osteklokken og igen stå ansigt til ansigt med hverdag og virkelighed… Jeg glæder mig, det bliver fedt at bruge hovedet igen, blive udfordret af voksne ligesindede og spise frokost med kniv og gaffel. Men når det er sagt, så er det også med en knivspids vemod, at jeg drager tilbage på pinden, for det er enden på min barsel med verdens lækreste, gladeste dreng (naturligvis en fuldstændig objektiv vurdering) og jeg kommer helt sikkert til, at savne hans tandsparsomme smil og grin og alle de skønne øjeblikke som dagen byder på. Ja ja ja, jeg ved det! Jeg er skam allerede i fuld gang med at fortrænge de mere krævende stunder, hvor junior tester min tålmodighed til bristepunktet, nægter at ligge stille når han bliver skiftet, smider med maden, de endeløse stunder under spisebordet, hvor jeg tørrer leverpostej og agurkrester op fra gulvet og den evige oprydning og forberedning af måltider….

Fem hele uger er der tilbage og kun en uge alene, for derefter holder far fri og vi har derved fire skønne uger i vente og det glæder jeg mig SÅ meget til! De skal nydes med julehygge og ham den lille skal kysses en masse (og det skal ham den store selvfølgelig også) og jeg ved, at jeg fælder et par tårer når tiden rinder ud og jobbet kalder, selvom jeg også glæder mig til at komme tilbage til “virkeligheden”….!

Knus-elsker denne lille leverpostejs-kastende-krudtugle!

20131129-202155.jpg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s