Opkast og vasketøj – og lidt mere opkast

Fredag aften, efter en perfekt indkøring i vuggestuen og en hyggelig sommerfest i samme sted med sol og musik, hørtes den lyd, man som forældre ikke ønsker at høre fra tremmesengen.

En underlig hostende spruttende lyd kom oppe fra børneværelset og den fik os begge til at springe op fra sofaen og styrte op af trappen, hvor vores bange anelser blev bekræftet. Opkast, som i rigtig meget af det og over det hele og en forskrækket og dybt ulykkelig 1-årig lå blandet sammen nede i sengen. Og så skal jeg da lige love for, at fredag aften tog en U-vending af den værste slags…

Farvel fredags film og dertilhørende slik skål – det var sgu hyggeligt så længe det varede!

Nu kunne vi istedet klippe totalt overbrækket tøj af sønnen, jeg nænnede simpelthen ikke at trække det over hovedet på den lille rystende stakkel og herefter tage ham med i bad – så var han igen ren og pæn og vi hoppede alle i den samme seng, så er den kat pelset, tænkte vi. Meeeen det skulle vise sig ikke at holde helt stik…

Resten af fredag aften og det første stykke af natten, brugte vi således på at skifte ble og sengetøj, vaske tøj og håndklæder, for det skulle vise sig, at vores lille søn, var overraskende utæt i begge ender – ved en 2 tiden sænkede freden sig.

Lørdag forløb på nogenlunde samme måde og søndag var en smule bedre (læs; kun utæt i den ene ende) og nu har den lille purk ikke været i vuggestue hverken i dag eller i går.

Hold da op en omgang, håber virkelig at han er i vuggestue tempo i morgen og er taknemmelig for, at hvad end det var, han havde slæbt med hjem, ikke smittede hans forældre!

Men med 40,2 i feber, fik han overtalt sin mor til sin allerførste is.

20140527-225501-82501455.jpg

20140527-225500-82500928.jpg

2 responses to “Opkast og vasketøj – og lidt mere opkast

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s