Bitch…!

Det er hvad jeg lige har været overfor min søde mand, som absolut slet ikke havde fortjent at blive udsat for min dårlige opførsel. Så nu sidder jeg herhjemme alene og skammer mig over den medfart jeg gav ham, da han skulle ud af døren for at mødes med en kammerat.

Det er utroligt hvordan træthed, frustration og en smule utilpashed kan resultere i en fuldstændig urimelig trunte. Det er første arbejdsdag efter ferien og jeg havde glemt, at han havde en aftale og det blev fuldstændig uoverskueligt for mig, da jeg midt i putteriet erfarer, at han er ved at pakke en taske…

Samtidig nægtede Villum at gå i seng og begyndte at kaste alt inventar udover sengekanten, bamser, sutter og pixibøger flyver rundt i værelset og jeg har lyst til at følge hans eksempel – SUK!!

Disse øjeblikke hvor afmagt og træthed for overtaget den sunde fornuft og rolighed, som jeg vil påstå at besidde i rimelige mængder, er absolut ikke mine stolte øjeblikke. Men de kommer en gang imellem og så hænder det, at jeg bliver vred, hysterisk eller urimelig og tarvelig, som i dag.

Desværre er denne side en del af mig, jeg har let til smil, men også let til tårer og bagefter bliver jeg skuffet over mig selv og spekulerer på om min mand måske en dag bliver rigtig vred.

Jeg ville ønske at der var en smule mere ‘fromt lille lam’ over mig, men ak!20140723-105204-39124573.jpg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s