Amsterdam – done

Så har vi forladt Amsterdam og har nu fødderne solidt plantet i den jyske muld.

Vi har nydt fire dagen under blå himmel i denne helt utrolig hyggelige by. Det er svært at stikke Amsterdam på charme. Den hollandske metropol har et misundelses værdigt antal små kanaler, som omringer byens centrum. Langs kanalerne er der utallige caféer og restauranter, som alle er indbydende og lokker én til lige at spise lidt mere eller drikke en kaffe til.

Der er en masse spændende små butikker og de lidt kedelige kæder findes udelukkende på “strøget” og i storcentre (ikke et ondt ord om H&M, men det er rart at se noget andet).

Dog er en storby ferie med en tumling en smule anderledes end i tosomhedens tid. Han var ikke lige så betaget af de mange caféer og savnede at kunne løbe lidt frit og spille bold og det kan man IKKE i Amsterdam! Prisen for de mange skønne kanaler, er nemlig ingen plads til små grønne oaser og derfor sad han mere i sin klapvogn end hvad både han og hans forældre havde tænkt sig. Men 4 dages ferie i forældrenes tegn er helt okay, når resten af ferien skal tilbringes i det danske sommerland.

Udover at vade byen rundt, besøgte vi Anne Franks hus og det var både spændende og sørgeligt at se de rum som skjule otte mennesker forgæves i to år. Det var én lang kø gennem det hele, men helt sikkert besøget og tiden værd! Og man får lov at springe den meget lange kø over, når man har små børn med – pyha!! Vi fandt dog først ud af dette efter 40 minutters ventetid, men PYT, vejret var godt.

Vi slentrede også en tur ned i Red Light District og så vinduesprostitution med egne øjne. Amsterdam lovliggjorde prostitution i år 2000 i håb om, at branchen i mindre grad ville falde i kriminelle hænder. De prostituerede kalder sig selv for “sex workers” og mange af dem er selvstændige og lejer et vindue og et tilhørende rum. Jeg kan sgu have min tvivl om, hvor frivilligt et sådan erhverv er, hvilken pige vokser op og drømmer om at sælge sig selv til fremmede mænd. Vi havde det lidt underligt med at gå dernede. Området er fyldt med turister og unge mænd, som skal se de lidtpåklædte damer til salg…

To ting jeg blev en smule træt af i byen var lugten af cannabis, som jævnligt dukker op og som kan føles sød og kvælende i sommervarmen og så cyklisterne og deres ringeklokker!! De høres konstant og de cykler over det hele og blæser igennem menneskeflokke, det blev lidt for meget.

Vores “hjem” i Amsterdam, Hotel Estheréa skal til gengæld have begge tommeltotter op. De var helt utrolig søde og imødekommende. Det var rene og pæne værelser og Villum blev modtaget med en tøjdyrs abe og blev i øvrigt forkælet af hele staben alle dage.

Så alt i alt, Amsterdam ryger ind på listen over en af de mest charmerende byer vi har besøgt i Europa, men bør besøges uden småfolk hvis det er muligt.

Og nu Jylland.

IMG_0001.JPG

IMG_0005.JPG

IMG_0020.JPG

IMG_0030.JPG

IMG_0018.JPG

IMG_0036.JPG

IMG_0007.JPG

IMG_0039.JPG

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s