BIG NEWS i det lille hjem

Der er sket noget temmelig vildt og fantastisk herhjemme. For omkring 4 måneder siden fik jeg bekræftet en lille sød fornemmelse – jeg er gravid!!!! Det er da fuldstændig vildt vanvittigt og helt fantastisk og selvom vi efterhånden har kendt til den nye lille spire i noget tid, så har jeg fortsat ikke rigtig fattet det endnu. Især nu, da kvalme og en overdrevet træthed har forladt kroppen.

Vi har hele tiden vidst, at vi ikke ønskede en stor alders forskel mellem vores børn og derfor ville vi ikke vente for længe. Men da det lykkedes 14 dage efter, at vi havde taget beslutningen om at påbegynde projekt baby II, tabte jeg alligevel kæben en smule, for jeg havde ikke troet det ville gå SÅ stærkt. Men det må man ikke klage over, så vi blev naturligvis super glade for de to streger der dukkede frem en mandag aften i starten af juni.

Ind til videre forløber alt fint og vi skal til en gennemscanning her i september måned og det bliver naturligvis rigtig spændende, selvom hver scanning også er forbundet med en smule nervøsitet. Herudover skal vi til en samtale med en fødselslæge og tale om den kommende fødsel, dette skyldes at min sidste fødsel endte med et akut kejsersnit og der er derfor nogle andre spilleregler efter sådan en omgang.

Men hvor er den anden graviditet dog helt anderledes, ikke sådan fysisk – det er faktisk identisk, men mere mentalt. Der er slet ikke tid til at fordybe sig i fosters udvikling og der er ikke så meget bekymring for om alt nu er som det skal være, for fokus er på Villum. Det er faktisk meget rart.

Vi håber vores lille bitte spire bliver lige så let og glad, som ham der ligger og sover oppe på sit værelse nu, for hold da op en fornøjelse. Selvfølgelig er der tidspunkter hvor en pause knap havde været kærkommen og man slår hælene sammen, men vi skal vist ikke klage.

Ih, vi glæder os til at blive fire.IMG_9567.JPG

4 responses to “BIG NEWS i det lille hjem

    • Tusind tak Mette 🙂 Og ja, hvor ville det da være skønt hvis alt kunne blive som forestillingen, men jeg kan da afsløre, at jeg allerede nu frygter den manglende nattesøvn, for den har jeg vænnet mig godt til igen.

      Det bliver vildt med to, men så længe lillebitten er i maven, så drømmer jeg om barsel fyldt med latte og cafehygge – haha, så må vi se hvad jeg siger til det, når jeg står i sweatpants og med kløfter under øjnene.

      Vi tar’ det som det kommer 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s