Mirakler og magtkampe

Julen er miraklernes tid og i år blev det min veninde og hendes mands tur til at opleve et netop sådan et. De blev nemlig ringet op for et par uger siden, dog ikke af julemanden – men det kunne det sgu ligeså godt have været, for denne gave tager helt klart prisen for årets, eller måske mere århundredets bedste julegave – beskeden i røret lød, at de skulle være forældre til en dejlig lille dreng og det skulle ske med det samme. Disse to skønne mennesker har ønsket sig denne lille dreng så længe og de bliver de bedste forældre, det er jeg sikker på. Det er en af de slags historier der beviser, at retfærdighed alligevel findes, også der hvor man ikke havde set skyggen af den længe.

Nyheden om denne lille nye familie går lige i mit hjerte og jeg er dansende lykkelig og spændt over al det dejlige der venter dem og så GLÆDER jeg mig, som 100 børn til juleaften, til at møde den lille lækre fyr.

Til gengæld har jeg hænderne knap så meget over hovedet over de magtkampe, som jeg i denne søde juletid må tage med min egen søn. Han er blevet fuldstændig vild med iPad og ikke på et sundt niveau – nej, vi taler Gollum og ringen over dem alle – ellevild! Han kan ikke tåle, at der ligger en iPad uden at han straks skal have fingrene i den og det er altså ikke noget vi har tilskyndet ham til. Jeg er helt med på, at min søn vokser op i en verden, hvor den slags elektroniske dimser har deres eksistensberettigelse og derfor mener jeg også, at han skal kunne omgås dem naturligt og vi har derfor ikke gjort et stort nummer ud af at gemme dem væk – lad os indse det, de er kommet for at blive. Meeeeen det her er altså for meget og nu er iPad’en sat i skammekrogen og knægten er på benhård afvænning. Altså vi taler om en afhængighed, som er kommet over natten, det er ikke noget vi langsomt har set komme – nope! Når han ser den udbryder han “min min min” og opfører sig langtfra pænt og når han ikke kan se den, kravler han op i sofaen og kigger bag alle puderne (den hvor vi plejede at have stofferne liggende) og bliver ikke så lidt gal, når han ikke finder den.

Men når mor og far siger NEJ, så holder vi os dælme til NEJ! Det kan han ligeså godt forstå med det samme, så bliver de næste 16 år meget lettere.

Nå, men ellers er julestemningen fundet her hos os og i dag fik vi endda overtalt Villum til at posere med nissehue foran kameraet, det handler bare om at have nok nissehuer, så både forældrene og bamserne har en på, så overgiver han sig.IMG_0647.JPG

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s