Til helvede med principperne

Villum er i disse dage blevet ret morsyg, især om aftenen og om natten. Han ender i vores seng, næsten hver nat for tiden og kun med begge mine hænder ved sit hovedet, kan han finde ro. Han vil ikke i seng og bliver utrolig ked af det, når putteritualerne starter.

I dag har jeg afleveret ham i vuggestuen og han var så utrolig ulykkelig, at jeg selv tudede hele vejen hjem og følte mig som den største skod mor. Men jeg har behov for at indhente noget søvn og har nu brugt den sidste time på at overbevise mig selv om, at jeg ikke har handlet helt forkert, men jeg er sgu ikke rigtig overbevist…

Jeg mødte en af mødrene i vores gård og hun har tre dejlige børn og derfor en større erfaring end jeg selv i moderskabets udfordringer og følelser. Jeg fortalte hende om den pludselige opstået morsyg-hed og om den skyldfølelse det giver mig. Villum skal have en lillesøster lige om lidt og nu bliver jeg usikker på om han overhovedet kan rumme det og om vi har været for egoistiske. Hun gav mig et råd, som rent faktisk er et af de bedste jeg har fået i lang tid – “til helvede med principperne” – du skal bare være der og dele kys og kram ud i uanede mængder og hvis han vil sove mellem jer i en periode, så lad ham gøre det, det går over når han er mættet og så siger han fra igen, det skal man ikke tænke så meget over – BUM!!

Det råd tager jeg til mig. Det er så enkelt og det giver jo sindsyg god mening. Han har lige nu et øget behov for min tilstedeværelse og det vigtigste er bare, at jeg opfylder det. Så pisse være med putteritualerne og andre principper – det løser sig igen, når min søn er klar. Kærlighed kan man aldrig få for meget af og det kan umuligt komme dårligt tilbage.

Så nu tørrer jeg tårerne væk, lukker mine øjne, velvidende om, at jeg gør mit allerbedste for hver dag, at være den mor min søn har brug for og derfor har jeg også brug for at sove og lade op.

Jeg henter ham tidligt i dag og så går vi en lille tur. Så må de plukveer sgu bare passe sig selv…

Beklager mængden af bandeord i dette indslag, men jeg er træt, udmattet og ærlig.

2015/01/img_1205-0.jpg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s