Ella Marie – 2 måneder

Mange sagde det inden, du får ikke taget ligeså mange billeder og skrevet ligeså meget ned om nr. 2, som du gjorde med den første.

Og jeg må jo tilstå at de havde ret. Og det er absolut ikke fordi jeg synes at Ella er mindre fantastisk end hendes storebror. Men tiden går bare meget hurtigere og vores alene tid sammen er begrænset i forhold til den Villum og jeg havde. Nu er der en storebror, som skal hentes og bringes og kysses og krammes og leges med og Ella har derfor ikke den samme solo tid.

Men nu skal der skrives lidt om lillepigen, som rundede hele to måneder sidste uge. Og som nu smiler til os hver dag, hvilket smelter mit hjerte fuldstændig. Jeg havde glemt hvor mega glad i låget man bliver, når ens lille fryns kigger én i øjnene og smiler helt op til ørene.

Hun spræller med arme og ben, men har absolut ingen kontrol endnu og så er der de sidste dage begyndt at komme små lyde ud af den lille trutmund.

Nå, men som enhver mor, er jeg i al beskedenhed ovenud stolt af yngstearvingen og føler mig overbevist om at hun må være noget af det skønneste og smukkeste verden har set – ligesom alle de andre små guldklumper derude.

For at dette indlæg skal fremkalde kvalme hos læseren, så er jeg nødt til at tilføje, at Ella sover som en drøm, både dag og nat. 

Det har indtil videre været det nemmeste at blive mor til to ( og så banker vi lidt under bordet, for jeg ved at intet varer ved…) Men den tid der er gået, kommer ikke skidt tilbage og herhjemme sover vi altså om natten for tiden!! FEDT!

Og hvis der sidder en træt mor derude, så er det okay at vende det hvide ud af øjnene lige nu.

  

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s