Tyvstart på provinslivet 

Ella og jeg har tyvstartet på vores kommende liv i provinsen. Vi har nu to gange mødtes med vores nye mødregruppe og vi er rigtig godt tilfredse med det nye selskab. Alle damerne, store som små er nemlig rigtig søde (ja, det er en ren dameklub) og vi glæder os til, at lære dem bedre at kende og til at slippe for togturen frem og tilbage…

På lørdag skal vi op og besøge det par, som ejer vores hus nu. Det bliver rigtig spændende at se huset igen. Selvom forandringen fra byliv til provinsliv er en smule angstprovokerende, så glæder vi os også rigtig meget til at flytte. De søde sælgere vil meget gerne hilse på os og så har de en masse havegrej, som vi forhåbentlig kan overtage for en rimelig sum penge.

På den måde er flytteprocessen så småt startet og det er sgu ret vildt, at vi snart ikke længere har en seng i København. Så bliver vi den slags folk, der tager ind til byen i ny og næ og ellers skal vi boltre os i skoven og i vores egen lille have.

Der er to store minusser ved flytteriet. 

Det ene er, at Villum skal starte i en ny vuggestue. Det bliver lidt hårdt og det gør ondt på mig, for han elsker sin vuggestue og jeg kan ikke rigtig forklare eller forberede ham på det. 

Det andet er, at vi skal overdrage verdens absolut bedste naboer til nogle andre og derefter degradere dem til venner på weekendbasis – det stinker!! 

Men jeg håber, at det hele på sigt bliver godt for os alle.

  

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s