Talkin’ bout my girl…

Jeg må huske at berette en smule om min datter. For en dag når hun læser alt dette, hvis altså hun orker sin mors verbale overflødighedshorn, så skal hun ikke undres over hvorfor jeg aldrig skrev noget om hende. Bare fordi hun er helt utrolig nem, sover hele natten, er sin mors barn nr. 2 og så dagens lys midt mellem underskrift på salgs- og købsaftale – så skal hun ikke glemmes her på bloggen!!

Derfor er dette indlæg en smule navlepilleri-agtigt.

I skrivende stund ligger hun i vuggen ved siden af mig og pludrer i et toneleje, som ikke er passende, for et barn som skal sove og lige om lidt hiver jeg hende op i smørhullet, hvor små trætte puttehøns skal være, når de ikke selv kan finde ro, ihvertfald her hos os.

Men Ella nærmer sig de 4 måneder og jeg begriber ikke hvor tiden flyver hen, det er bare gået så stærkt. Hun pludrer en hel masse nu og griner og smiler så meget. Om eftermiddagen er jeg oftes alene med børnene og når der så skal laves mad, hygger hun i kravlegården og hun ELSKER det. Der bliver hvinet, pludret og dasket til og ad legetøjet og hun får ofte lagt sig om på siden.

Hun sover om natten, stadig hele natten og jeg må tilstå, at jeg går og venter på, at det stopper. Ikke fordi jeg ikke synes det er dejligt, men fordi at alt har en ende og det har Ellas fantastiske sovevaner med garanti også. Men indtil videre har den del været meget nem.

Om selv om ovenstående burde være solskinshistorie nok, så kommer der lige lidt mere ros til min lille pige. For hun er stadig med på, at lade sin mor løbe de overflødige kilo væk og det bliver til 2-3 løbeture om ugen – det nyder jeg så meget.

Men det var en lille status på pigebarnet, som nu er faldet i sød søvn mellem far og mor.

   
 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s