HELLE!!!!

Hvis pause knappen findes på poderne, så kunne jeg da måske godt være i målgruppen for muligvis, til tider, interesseret…

Helt ærligt, så kunne det sgu da være vildt fedt, hvis man lige kunne kaste “forstener støv” på de små indimellem. “Stop”, “frys”, “pause” eller den gode gamle “helle”. 

Det kunne være befriende, hvis man midt i tumlingens raserianfald – hvor han med leverpostejs fedtede fingre klapper én i hovedet, samtidig med at han råber “nejnejnej” af guderne må vide hvad, mens ske og gaffel rammer gulvet – kunne løbe hen i sofaen og råbe “HELLE“!!! 

Og så ville han kigge op, forstumme og stoppe sit destruktive vanvid og acceptere mors helle-regel og jeg kunne tælle til en million og finde pædagogiske ressourcer frem, fra den dybeste afkrog i mit trætte mor-hoved og vende tilbage til bordet, til min trætte to-årige og rumme hans sunde udviklingstrin, med et overbærende smil på læben, mens jeg ser frem til, at slå hænderne i speltdejen når yndlingen er sendt til drømmeland….

Meeeeen, ingen helle-regel, ingen speltdej og derfor tackles den unge mands middags uvaner ikke altid i bedste Lola stil – for fanden, hvor jeg dog godt gad være mere rummelig nogle gange og have overskud til speltdej stilen.

Jeg forsøger at minde mig selv om, at han bare er en lille træt purk, men nogle eftermiddage, er jeg overbevist om, at han er på en hemmelig og meget målrettet mission – “drive her crazy” og han er ret ambitiøs, det må man give ham.

Når han så (endelig) sover, så rammer samvittigheden mig. Blev jeg for hurtig vred? Forlanger jeg for meget? Var jeg urimelig? 

Jeg håber, at han synes jeg klarer det der mor-job nogenlunde – jeg gør mit bedste, men når alt kommer til alt, så er mor jo også bare et helt almindeligt menneske.

  

2 responses to “HELLE!!!!

  1. Ååååh, det lyder genkendeligt. Vores E reagerede ca. på samme vis omkring de 3 år. Lige efter vi var faldet til i familielivet som familie på 4. Jeg tillagde det store dele reaktion på at blive storesøster tilsat naturlig udvikling, moderens dårlige samvittighed over ikke at kunne være det samme for hende, som før lilleror kom og krydret med en fast overbevisning om, at den slags opførsel kom fra farens gener. Og i virkelig trætte stunder: At hun enten var besat af en eller anden dæmon eller at jeg var skyld i, at hun var blevet fucket helt og aldeles op… Hun kan stadig finde på det her ved 4 år +, men der går heldigvis længere imellem!

    Jeg ønskede at have en “pause-fjernbetjening” som i den der film med David Hasselhoff, “Click”, hvor alt kunne sættes på pause og man for en stund kunne afreagere, uden nogen så det – og uden at et barn led overlast af skæld ud eller en mor, der igen stortudede over at være alene hjemme med to børn og slet ikke være tilstrækkelig nok.

    Men det beroliger mig et eller andet sted, at andre også oplever det – for så kan jeg nok strege en del af ovenstående og highlighte “naturlig udvikling” 🙂

    Kh, Mette

    • Det er så “rart” at opleve at andres børn også flipper ud. Jeg har mange gange tænkt om vi har gjort noget helt forkert, når han kaster med maden og jeg bliver lettet, når jeg ser og hører, at andres børn gør det samme – pyha, han er normal og ja, sikkert i sund udvikling med hans til tider destruktive adfærd 😉 Eftermiddage er de værste…!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s