Sommerhus 

I aften tager rollingerne og jeg i sommerhus med min veninde og hendes to jævnaldrende børn. Vi tror selv på det bliver super hyggeligt, selvom jeg i mit stille sind, har forestillet mig nogle forholdsvis uhyggelige scenarier også, men det tager vi som det kommer. To voksne og fire børn, heriblandt to tumlinger i en (sund) selvcentreret fase. Min veninde og jeg er heldigvis helt enige om de ukorrekte pædagogiske linjer for sommerhusturen – jordbær yoghurt og skub-op is er godkendte bestikkelses værktøjer og aftensmaden er nøje afstemt efter de unge herres sarte smagsløg – Spaghetti Bolognese!

Inden der sidder nogen og taber kæben fuldstændig, kan jeg da lige nævne at mændene kommer os til undsætning fredag eftermiddag – 4 hele dage ville jo være rablende vanvittigt med sådan en forskydning i magtbalancen!

Lige nu tager jeg mig en pause fra pakkeriet, som efterhånden mere ligner en permanent flytning, end en weekend get-away – hold nu op der er meget der skal pakkes, især når vejret kan byde på hvad som helst og begge unger gør sig umage for at grisse.

Nå, men selvom de næste par dage uden tvivl bliver lidt barske med begge børn alene, så bliver de helt sikkert også rigtig hyggelige. Når man er i sommerhus falder der ligesom lidt ro på alle, selv tumlinger og man tager det hele lidt mere afslappet. Og når først alle ungerne sover (hvilket jeg tror på sker) så er der dømt veninde-hygge og det glæder jeg mig til, snakke, snakke, snakke….

Så vi krydser fingre for godt vejr og artige drenge (og piger…!)

Ella tager sig en slapper mens jeg pakker.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s