Slow Days 

Dagene flyder sammen, tiden er vores og uret kigger vi ikke rigtig på – det er dejligt. Men alligevel knokler vi (i sommertempo med ispauser indlagt) for at få så meget på plads som overhovedet muligt.

Villum er i vuggestue denne uge og det giver os mulighed for at få ordnet en masse imens. Han nyder at lege med de andre børn og så er der endda indianer tema hele ugen og det betyder mad på bål og hestekiggeri – begge dele er klart på top 5 for en 2-årig!

Nu har vi efterhånden fået det meste af vores tøj op af flyttekasserne og det gør alt meget nemmere og bøger og legetøj finder frem til forskellige hylder og Villum var meget glad for at blive genforenet med Dublo, biler og puslespil. I dag vanker der en sandkasse til ham når han kommer hjem – det blir’ et hit!

Huset begynder at ligne vores hjem mere og mere, efter flere og flere ting og sager bliver pakket ud, men der er stadig langt igen for vi mangler møbler at putte alt ind i – det kræver tålmodighed og en masse pyt’er at flytte med to små børn. Men det er sommer, vi har have, badekar, is i fryseren og hinanden – så kan kaos tæmmes og livet nydes.

Heldigvis har Mikael fri de næste tre uger og vi har en uge i sommerhus at se frem til også – det glæder vi os til, så skal det være ren ferie og fokus på OS – glæder mig!

Men jeg elsker vores nye hjem. Vi føler at vi er i sommerhus og det er skønt at spise morgenmad på terrassen og høre solsorten om aftenen.

   
   

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s