Efterårsferie i juli

I denne uge har vi været i sommerhus på Djursland og havde det været efterårsferie, ville jeg sige at været var fuldstændig i top, lidt blæst, næsten ingen regn og temperaturer på 14-16 grader – men nu var det sidste uge i juli og det var vores sommerferie og derfor slet ikke i orden med sådan et vejr…!!

Nå men bortset fra den bagatel, så har vi haft en rigtig hyggelig uge med familien – lidt trængt med pladsen, men når bare selskabet er i orden er det jo kun et praktisk problem og det var sgu i orden!

Vi fik faret lidt rundt i Djursland og besøgte både Fregatten Jylland, Djurs Sommerland, spiste en kæmpe is i Ebeltoft og gik en lang tur i Mols Bjerge.

Men hold da helt op hvor man dog bare skal have meget med når man har to små børn og skal på ferie i det danske “sommervejr” som både kan byde på sol, blæst og regn  – Jesus vores bil var pakket som Molslinien en lørdag i højsæsonen (og den blev vores bil så også pakket godt og grundigt ned i…)

Men nu er vi hjemme igen, hvor vi endnu engang kunne starte med at bære vores sofa fra værelserne og ind i stuen med to små overtrætte børn som utålmodige tilskuere, men nu er vores gulv pænt og hvidt og så må vi jo se hvor længe det varer…!

Hjemmet begynder at tage form, men hold nu op hvor tager alting meget længere tid med to små rollinger. I morgen og mandag har vi tilkaldt forstærkning i skikkelse af mormor og morfar – så må vi se hvor langt vi når!!

Lidt billeder fra vores ferie på Djursland.

   
    
    
 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s