Den dårlige samvittighed

I disse uger har jeg begge børn hjemme og det er faktisk ret hårdt må jeg erkende. Villum er vuggestue-løs i 2 uger og derfor er han hjemme sammen med Ella og jeg.

I sidste uge var her både sol og bedsteforældre – denne uge er vi alene i regnvejr, ikke en hel fair fordeling… 

I den tid jeg har været alene med begge børn, har jeg udviklet en næsten konstant dårlig samvittighed overfor mine to guldklumper. Jeg er simpelthen utilstrækkelig – aldersforskellen på dem betyder at de lige nu har ret forskellige behov og Villum er tydeligvis vant til vuggestue underholdning og kræver min opmærksomhed konstant!! Når jeg ikke giver ham den, laver han straks ballade og opnår derved at få min opmærksomhed – dog på den mere kedelige måde.

Jeg forsøger at bevare roen og ikke lade mig køre op af hans dårlige opførsel, men når det går ud over Ella, så bliver jeg altså gal og også ked af det! Jeg kan ikke tolerere at han slår min lille pige – det gør mig vred – og det ved han!

Når han (endelig) sover til middag er der ro på i et par timer, inden det igen går løs… Jeg har købt perler og nye farveblyanter for at beskæftige ham på en god måde og kreativ måde, men hvis jeg ikke sidder sammen med ham hele tiden, bliver han sur og så begynder perlerne at trille på gulvet og farverne tegner på bordet… Det er virkelig frustrerende og jeg ved ikke hvad jeg kan gøre for at vi alle tre kan have nogle gode dage herhjemme.

Derfor har jeg i desperation forsøgt at lade TV’et babysitte i mindre perioder, men også her vil den lille mand have mors selskab – og jeg kan jo ærlig talt godt forstå, at han hellere vil lege med mig, men jeg har jo også Ella, mad og vasketøj at tænke på.

Han leger ofte rigtig godt alene ved puttetid – så træls… 

Jeg glæder mig til han på tirsdag skal begynde i sin nye børnehave og håber inderligt at han bliver glad for at være der og glad for at få en normal hverdag igen. Jeg tror faktisk at han keder sig en hel del herhjemme sammen med mig.

Og den følelse, at glæde sig til min søn sover eller til han skal i børnehave – den giver mig altså også dårlig samvittighed.

Men jeg glæder mig til at få en smule tid til mig selv igen og kunne tænke en tanke til ende uden at blive afbrudt af “moar”… hele tiden!! 

Og der var den så lige igen, den samvittighed!!

      

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s