Jeg savner mig for tiden…

I går da jeg vågnede og kiggede lige ind i Ellas store dejlige øjne og kunne høre Villums glade stemme inde i stuen, havde jeg faktisk allermest lyst til at vende mig om og sove videre eller pakke en taske til et par dages flugt fra mor-jobbet (ved godt man ikke bør kalde det et job, men det er det sgu fandme til tider…) og bare nyde mit eget selskab og den bog jeg har glædet mig til at læse det sidste år.

Jeg kan altså virkelig mærke at jeg savner mig selv lige nu og jeg har desperat brug for en lille smule tid i absolut ensomhed. Det er sjældent jeg får det sådan, tror faktisk ikke rigtig jeg har haft det sådan før siden Villum blev født… Det hænger uden tvivl sammen med, at jeg har været meget alene med- og konstant sammen med børnene hele sommeren og det har altså taget lidt på overskuddet – jeg trænger til at blive genopladet.

Det skal lige siges at jeg elsker det her mor-halløj – det er den bedste følelse i verden at være nogens mor og jeg ville ikke bytte det for alverdens rejser og kurophold og alt muligt andet, selvfølgelig ikke. Men lige nu ville jeg gerne have et døgn for mig selv, bare et døgn.

Så kunne jeg nå lidt af det som jeg ikke har haft mulighed for de sidste ti uger, farve min bryn, prøve det tøj jeg har købt, lægge neglelak på tærerne, ringe og sludre med en veninde jeg savner og læse en god bog – åh det ville være bomben!!

Derfor har jeg (eller vi) besluttet at forlænge min orlov og det betyder, at jeg først skal tilbage til virkeligheden midt januar, istedet for midt november og det har altså gjort mig lidt glad i maven. Det giver mig tid til at få rettet lidt op på balancen og tage Ella med i svømmehallen og den slags – det har jeg heller ikke rigtig haft mulighed for og det savner jeg også.

Det er slet ikke fordi børnene er særlig uartige eller krævende – de er lige præcis som man skal være når man er lille og ubekymret og stadig intetanende om det faktum, at mor er et menneske og ikke “kun” mor og derfor også har brug for andre input og udfordringer end at servere mad, lege med LEGO, læse Strudsen Rasmus og den slags. Jeg savner mine veninder, min frisør og mit løbebånd og jeg håber, at der snart bliver lidt luft til den slags igen.

Jeg er spændt på denne uge. Villum starter i børnehave og jeg tror på, at han også bliver glad for nye legekammerater med samme mængde krudt i numsen som ham selv.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s