Stille September…

Og det er fordi tiden render fra mig og jeg har ikke lige haft overskud til at skrive noget. Om aftenen har jeg været super træt og har ikke ramt puden senere ind kl. 21.30!

Sidste uge var Villum syg og det forklarer det med den manglende tid til at skrive. Den stakkels lille fyr sad klistret på sin mor fra lørdag aften til torsdag eftermiddag med 39,8 – det var virkelig synd for ham (og også lidt hans mor…) og vi kunne kun holde feberen en smule nede med børnepanodiler. Han var så sløj og spiste ingenting, ikke engang is!!! Så ved man den er helt gal. Samtidig kunne han ikke sove, hverken om dagen eller om natten, så det var ret op ad bakke. Det var en virkelig hård uge for både ham og jeg. Alene hjemme med to børn, hvoraf den ene slet ikke kunne overskue, at undvære mig i de sølle to minutter en tissetår kræver – pyha, det var lidt hårdt.

Da han endelig var frisk igen var vi nået til fredag og han nåede derfor lige en tur i børnehave inden weekenden stod for døren. Jeg susede ind til hovedstaden da han var vel afleveret, jeg havde SÅ meget brug for at komme ud af huset – vi havde ikke været uden for en dør siden lørdag, så både Villum og jeg havde fået stue-kuller.

Siden sidste indlæg er Villum også startet i børnhave. Det er stadig meget nyt for ham og jeg forsøger derfor at give ham nogle korte dage til at starte med. Han klarer det fint, men det er en stor omvæltning at starte et nyt sted og forholde sig til nye voksne og så samtidig starte i børnehave, når man kun er 2 1/2 år – han er pludselig så lille og der er meget mindre voksenkontakt – det skal moren her lige vende sig til. Pædagogerne er søde, men jeg er en smule ængstelig for hvordan det påvirker min dreng – så mor holder øje og faren synes jeg pylrer… Men han er glad når jeg henter ham og har ikke travlt med at komme med hjem, det er vel et godt tegn.

Åh, det er altså bagsiden af mor-medaljen, denne bekymring som hele tiden lurer. Bare han nu trives, bare han nu er glad – han er en tapper lille fyr og er så nem og artig derovre, herhjemme mærker vi en smule modstand.

I søndags begyndte vi så projekt Ella-tilbage-i-egen-seng og det er faktisk gået overraskende let. Vi har valgt at flytte hendes seng tilbage i vores soveværelse indtil hun er helt tryg ved den og så er planen at hun flytter ind på storebrors værelse – uh, det blir’ lidt spændende om de to kan sove godt sammen. Villum vågner som regel ved en 5.30-6.00 tiden og Ella kan nemt sove til kl. 7.00-7.30 – så vi håber at de kan fortsætte med deres individuelle behov og ellers må vi finde en anden løsning.

Nu er kl. 21.25 og jeg savner min hovedpude – Sov godt derude!

   
  

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s