Den lange vej hjem…

Har været på veninde date i aften på min ynglings café på Frederiksberg. Det har været fantastisk at kunne spise og snakke uden afbrydelser. Tak til supermanden derhjemme, som alene har haft fornøjelsen af begge arvinger i aften. 

Nu sidder jeg så i S-toget på vej hjem til provinsen og så slår realiteten mig med et smæk i fjæset…!! F… jeg bor lige pludselig langt væk fra København. Jeg måtte vente i 24 røv kedelige minutter på Nørreport. Før kunne jeg ha’ været hjemme og lavet en bolledej og en Latte på den tid… Da toget så endelig arriverede på stationen, informerede stemmen i højtalerne os stakkels provins passagere om, at toget stopper på alle stationer… Fedt!! 

Lige nu fatter jeg slet ikke at det nu er mig der tøffer ud af byen, istedet for ind. Byen er fuld af dejlige minder og mennesker og vi har endnu ikke minder fra vores nye hjem, ikke sådan rigtig. Jeg har heldigvis været så heldig at lære et par fantastiske kvinder at kende og de to, er lige nu det eneste der får mig til at føle mig en smule hjemme i den nye by. 

Jeg elsker vores hus og vores vej, der føler jeg mig hjemme. Men resten er stadig fremmed for mig og jeg begynder at savne København en smule, men det vidste jeg jo godt ville ske. Men jeg savner den kun når jeg forlader den, som nu i aften.  I dagligdagen går jeg ikke og sukker efter den, der nyder jeg at lukke knægten ud i haven og at kunne bælle kaffe med sol i fjæset…

Men jeg vil nok altid være københavner by heart ❤️

  

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s