Lister, flueben og verdens dårligste service…

Det er efterhånden blevet ret mørkt om morgen og her på matriklen står vi altså op med hønsene (noget der skete, da Villum skete…) og så er det faktisk en smule mørkt, især når man stadig mangler lys i store dele af hjemmet.

Det skal der gøres noget ved! Og denne weekend er dedikeret til netop denne opgave, samt 100.000 andre små ting vi mangler – jeg føler mig optimistisk og tror vi når det hele (jeg tror også på hvid jul, mere mellem himmel og jord og ILVA, desværre). Vi har naturligvis lavet en prioriteret opgave liste, så vi ved præcist hvad der skal laves og i hvilken rækkefølge, vi er vilde med lister og flueben herhjemme, især flueben – som jo er den vigtigste motivation for at lave listen 😉 Nørdet, I know. Listen er lang, omtrent lige så lang som kommunernes spareplan, men hvor der er vilje er der vej!

Vi skal have sat lys op i soveværelse og børneværelse, lige nu kan vi kun læse de godnat-bøger vi eller Villum kan uden ad og det holder ikke meget længere. Så skal vi sætte hylder op i de to samme rum og knager skal der også hamres op. Herefter skal arbejds/gæsteværelse rydes op og en del ting skal flyttes rundt.

Gæstesengen mangler vi stadig at få. Vi har været så utrolig tåbelige at bestille den hos ILVA og de har solgt en masse ting til en masse mennesker, som de ikke kan levere, så jeg må sove på gulvet igen, når jeg skal være alene med børnene. For sengen låner mine forældre eller svigerforældre, som kommer og hjælper lidt mens Mikael er i Hong Kong og de skal sgu ikke sove på gulvet! Nå, men til gengæld har de (altså ILVA) så en helt elendig service og ingen ansatte ved tilsyneladende hvor møblerne er – vi er dog heldige at få et gavekort til butikken, som plaster på såret – IS IT A F……. JOKE!! Det er da nok det sidste man har tænkt sig at indløse! Jo lad os da købe nogle flere møbler og betale for noget vi muligvis får om 6 måneder… arghhh! Nå men, lad vær’ med at købe noget der, med mindre I kan bære det ud af butikken med det samme.

Nå men en arbejdsweekend venter forude og vi håber at børnene kan opføre sig ligeså artigt, som de tilsyneladende altid gør, når vi er i Jylland…

 Englebasserne…

   
 

One response to “Lister, flueben og verdens dårligste service…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s