Glædelig bagjul og godt nytår!

Onsdag den 30. december 2015!

Nytårsaften er lige om hjørnet og endnu et år er gået. Det er tid til at reflektere over det forgangne år, gøre status, sætte punktum og planlægge obligatoriske nytårsforsætter…. Hvad enten jeg vil det eller ej, er det ihvertfald altid det jeg ender med at gøre.

Der skete meget for os i 2015 og selvom avisernes forsider tyder på et mørkt og dystert år for næstekærlighed og fred, så har året for os været fuld af kærlighed og gode øjeblikke.

Den 1. februar blev vi forældre igen og det er da en meget god måde at starte et nyt år på. At være mor har lært mig mere om mig selv end noget andet, måske fordi mor-rollen basker én godt rundt i hele følelsesregistret og efterlader både tårer, smil, frustration, glæde, angst og lykke i en stor pærevælling. Vi ved efterhånden en del om det at have børn og alligevel står vi ofte overfor nye udfordringer, udbrud og følelser, som vi ikke aner hvad vi skal stille op med… Men vi løser det altid og jeg tror at vores styrke herhjemme er, at vi tager tingene som de kommer, stille og roligt. Vi gør os ikke mange forestillinger om hvad der er normalt eller forkert og vi tror på, at de fleste ting løser sig, uden de store dramaer.

Vi flyttede fra Byen!

Det har været en omvæltning, det vil jeg ikke lægge skjul på. Men det er bestemt ikke noget jeg har fortrudt. Men det tager tid at falde til og først nu begynder jeg at føle mig hjemme når jeg handler oppe i byen. Det er ikke noget jeg tænker over, jeg kan bare mærke at jeg er hjemme og det er rart. Jeg elsker vores lille hus. Her er hyggeligt og varmt og selvom vi ikke er færdige og helt på plads, så er der lige nu ro på. Vi er færdige med de første store projekter og nu kan vi og vores konti slappe af og lade op igen. Huset er blevet indviet med julefrokost, juleaften og snart nytårsaften, stunder med famile og gode venner, som alt sammen får det lille Gule Hus til at føles endnu mere som hjem og som snart bliver vores første minder herfra – det er dejligt.

Så har 2015 været et år, hvor jeg har præsteret 4 arbejdsdage! Jep, den har stået på barsel hele året og hvor har det dog bare været vidunderligt. Snart starter den virkelige verden og transport-job-børne kabalen skal lægges og helst gå op til alles fordel. Det bliver spændende (ved ikke om det er det rette ord, men jeg vælger altid en positiv tilgang) og vi skal nok løse det, for det gør vi altid 😉

Tilbage til arbejdet. Det bliver spændende at komme tilbage og blive udfordret på andre områder. Jeg glæder mig til det gode selskab ikke mindst!

Personligt kan jeg kun håbe på, at 2016 kommer med ligeså meget kærlighed, latter og lyse stunder som 2015. For det har været et fantastisk år for vores familie.

I det større perspektiv håber jeg på at næstekærlighed kommer til at stå forrest i 2016 – jeg ønsker at vi danskere kan fokusere på de indre værdier, smile til dem vi møder, vise overskud og barmhjertighed og lade tvivlen komme de mange til gode. Vi må ikke lade frygt og uvished være styrrende for vores opførsel og fremtræden – vi må videre og acceptere at verden og derved også Danmark forandrer sig. Forandring fryder.

I morgen venter den sidste dag i 2015 – det er altid lidt mærkeligt og for mange venter en festlig dag i selskab med gode venner, men for nogle mennesker er det en vemodig og muligvis ensom dag, med minder, tanker og savn – vær´gode ved hinanden derude og pas på jer selv.

Godt Nytår!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s