Det første år!

På mandag bliver vores lille pige 1 år! Det hele er gået så hurtigt! Jeg er sikker på at tiden går hurtigere og hurtigere…og jeg kunne faktisk godt tænke mig, at den lige tog det lidt med ro, så jeg kan kysse baby ben lidt længere!!

Ella er en 2’er og det ses tydeligt når jeg kigger denne lille dagbog igennem, for der er ikke halvt så mange indlæg om hende og hendes bedrifter, som der er om Villum. Og siden Ella er kommet til, så er der heller ikke berettet lige så meget om ham. Årsagen er ikke, at mine børn har mistet deres nyhedsværdi, eller at jeg bruger mindre tid med dem, men tiden til at skrive er blevet mindre og jeg skal dele min opmærksomhed på to og det betyder, alt andet lige, at ingen af dem får samme mor-tid, som Villum fik, da han var ene arving. Og ærlig talt, så tror jeg faktisk det er meget sundt, både for dem og for mig.

De lærer at dele, vente (den har vi så ikke lige fanget endnu…) og tolerere hinanden og efter min relativt beskedne livserfaring, så er det slet ikke så skidt at kunne. Faktisk synes jeg vores verden har brug for sociale og tolerante mennesker i massevis.

Meget har forandret sig for os det sidste år. Udover at blive beriget med den dejligste lille pige, så er vi flyttet og nu er jeg også startet på arbejde igen (Jesus, kan vi få flere timer i døgnet…!?) og det betyder at Ella nu har startet sin pasningskarriere og det går faktisk ganske udemærket.

På mandag bliver den lille frøken 1 år og vi fejrer denne helt særlige fødselsdag på søndag og det glæder jeg mig til! Kage, flag, balloner og sang og lille Ella, omgivet af dem, som elsker hende mest. Hvad mere kan en mor ønske sig.

Tillykke min lille mus, som hver dag giver os smil og lys.

   
   

2 responses to “Det første år!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s