Sand på gulvet og forår i maven

Herhjemme er der sand på gulvet og det er på en eller anden måde en god ting. Når poderne beder om at få åbnet låget til sandkassen, så er to ting helt sikkert #1 støvsugeren skal stå fremme permanent og #2 foråret er kommet. Det første er helt klart bagsiden af forårsmedaljen. Jeg kan simpelthen ikke ha’ sand under fødderne, det er væmmeligt, med mindre det er fordi man er på stranden. Men den anden ting, altså forårets kommen, er jo både fantastisk og tiltrængt og snart vil det få mig til at glemme hvorfor støvsugeren står fremme og roder. 

Det har været vinter i mindst 2 år og jeg er lige så desperat efter solen, som Søren Pape er efter nye medlemmer. Jeg er bleg og dvask og jeg trænger til lys og varme. Dog har solen svigtet lidt denne weekend og jeg tror faktisk jeg på overbevisende vis lovede alle kollegaerne godt vejr i fredags over morgenbrødet… men pyt, heldigvis er sådan en forudsigelse jo helt uden konsekvenser, så jeg vender tilbage på arbejdet i morgen med oprejst pande og forårshumør og så skinner solen sikkert hele næste uge.

Men foråret er skudt i gang, den første is er spist i haven, ungernes plastik køretøjer er spredt fint ud over matriklen, havebordet er bygget (nej, det har jeg ikke gjort…) og lanternerne er sat ud. Nu mangler vi så bare en temperatur, der gør det muligt at nyde det stillesiddende “kaffe og bog i solen” udeliv, som jeg har glædet mig til lige siden vi fik nøglerne til huset – og det er lige om hjørnet, for ungerne har jo slæbt sand ind på gulvet.

April du er ventet!!

   
   

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s