Being a Kids PA

Det er ikke meget der bliver foreviget i tekst for tiden og det er slet slet ikke med min gode vilje, men der er drøn på hverdagslivet for tiden og jeg synes ikke der er meget tid til at få tømt hovedet herinde…

Det kan fortsat forbavse mig hvor meget der står i “jobbeskrivelsen” som mor og for det meste glæder det mig, at rollen favner så bredt, så keder man sig ikke sådan lige med det samme!

Og man skal altså kun læse videre, hvis man har humor 😉 

På mange måder er mine børn at ligestille med en krævende leder, der konstant ønsker at motivere og udvikle sine ansatte, dog har min leder på arbejdet et vist filter… Når og hvis kritik kommer, så bliver den altså overleveret pænt og konstruktivt og det kan man ikke altid sige den gør derhjemme…

Nej, herhjemme er det en anden ledelsesform, jeg forestiller mig at man skal til Nordkorea, for at finde noget lignende i erhvervslivet.

Kritik kommer hurtigt og bliver ofte efterfulgt af råben eller et klask i hovedet. Hvis vi ikke forstår hvad der bliver sagt er tålmodigheden ikke så stor og ofte (hvis de er trætte) kan selv en lille misforståelse få alvorlige konsekvenser for vores måltid eller nattesøvn.

De kræver at vi konstant improviserer, dog sætter de pris på faste rammer og de ser gerne et vist gentagelsesmønster i hverdagen, ellers kan de blive meget frustreret og derved nedlægge samarbejdet. 

Selvom de ikke selv er synderligt omstillingsparate, ser de meget gerne at vi er det og det forventes, at vi hurtigt kan navigere fra leg i sandkassen til leg i karbadet i en lean bevægelse.

De synes bedst om deres egne idéer og er ikke så interesseret i, om deres projekter skaber særlig meget værdi, de er mest optagede af, at få dækket akutte selviske behov og når vi forsøger at rådgive dem til bedre løsninger, kan det meget vel give bagslag og skabe meget dårlig stemning i gruppen.

Når de er sultne er lunten meget kort og det forventes at maden kan laves, samtidig med, at en vis underholdning leveres og det kommer konstant bag på dem, at disse to discipliner ikke sideløbende skaber stor effektivitet. Men der stiller de krav til vores kreativitet og evne til at have mange bolde i luften!

Det hænder at resultatet af madlavningen ikke matcher deres ønsker og dette til trods for en forholdsvis grundig forventningsafsteming, hvor deres engagement til gengæld var ret begrænset. Skuffelsen viser de tydeligt med lyde og ansigtsudtryk, som ikke efterlader nogen tvivl om vores mangelfulde præstation. 

Efter maden forventes oprydning og underholdning ligeledes udført sideløbende. 

Der stilles krav til at vi kan finde ALT! Vi kan blive vækket om natten og spurgt om hvor Krogtand er og vi bør vide hvor han sidst skødesløst er blevet efterladt. (Krogtand er en drage med en højde på ca. 2,5 cm.!!) Vi kan forvente skæld ud over at det regner, at det er mandag, at vi ikke kan klodse bremsen på motorvejen når Krogtand eller Dino er røget (læs; kastet) på gulvet i ren og skær rastløshed.

Det forventes at vi kan læse tanker og imødekomme behov på samme tid som de ytres, eller endda før…

Herudover skal vi konstant forklare indviklet stof på en forståelig måde og sige nej til de mest urimelige ting og det bliver vi ligeledes straffet for med tramp i gulvet og anden offentlig ydmygelse.

I morgen tidlig skal vi passe vores bierhverv, inden turen igen går hjem i arbejdslejren.

Dog er lønnen det hele værd, det skylder jeg vist at sige 😉 Kærlighed ad libitum.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s