Hjemme i Valby

Der har været tavst herinde. Og det skyldes travlhed. Det er lidt sørgeligt, for jeg nyder faktisk at skrive. Det giver mig afløb for mine tanker og om mange år, forhåbentlig et skatkammer af minder fra dengang de var små. Og netop af sidstnævnte grund er det ærgerligt at have så travlt, at jeg ikke orker at skrive indimellem om det dejlige hverdagsliv. Men flytning, ny børnehave og et meget travlt efterår på arbejdet, har taget mange timer fra os.

Vi solgte vores hus. Pludselig stod de der, vores købere, og det var selvfølgelig lige efter at billetten til USA var købt. Men jeg tror helt sikkert på, at var dén ikke købt, så var de afgjort ikke kommet forbi og købt herligheden.

Den 1. september kunne vi endelig vende tilbage til Valby. Det er så fantastisk at have denne følelse af at være hjemme igen og det til trods for, at vi lige for tiden bor til leje i et hus med andres møbler. Men det er okay, for nu er vi alle landet og fra d. 1. marts får vi igen eget tag over hovedet og det glæder vi os helt åndssvagt til 😊

Begge børn er faldet godt til i den ny børnehave og jeg må tilstå at vejen dertil var en smule hård, især for ældstebarnet. Han savnede sine venner virkelig meget og var både ulykkelig og berettiget umulig de første uger. Det var helt enormt hårdt at se ham være så ked af det og vide, at det skyldes den beslutning vi havde truffet på vores families vegne. Han var blevet hvis han kunne vælge. I modsætning til os havde han allerede fundet sit netværk og det tog vi fra ham. Jeg havde meget svært ved at holde tårerne tilbage da vi skulle sige farvel i den gamle børnehave. Alle børnene havde tegnet til ham og de kom med gaver og gav krammere. Jeg var så rørt over alle de små vidunderlige mennesker og for at se, hvad min søn betød for dem. Da vi sad i bilen og skulle køre derfra, var det med et stik i hjertet at jeg kunne se min søn i bakspejlet. Han sad helt stille og kiggede ud af vinduet. Han forstod godt at han ikke skulle tilbage og han var oprigtig trist.

Men ikke på noget tidspunkt har vi vaklet ved vores beslutning. At flytte tilbage var det eneste rigtige for os og allerede nu er han omgivet af nye dejlige venner. Minderne fra den gamle børnehave er der stadig og vi taler tit om dem, men det gør ham ikke ked af det mere. Da vi fortalte at vi havde købt vores eget hus igen og skulle flytte derover til marts (vi kan se det fra vores vindue), sagde han som det første “jeg skal ikke flytte børnehave igen vel mor?”…

Nu nærmer julen sig og alt er ved at falde på plads for os. Børnene nyder at bo tæt på en legeplads og at have en masse legekammerater i nærheden.

Så alt er godt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s